Psykosen følger en cyklus der fører mod større og større fortvivlelse
Psykosens årsag:
Jeg tror at psykosen opstår pga. mangel på mening i livet, ved livs kriser som et forsøg på at finde en ny mening.
Forklaring på årsagen til smerten:
Alt og alle er imod mig, det er derfor det er så smertefuldt.
Forklaring på at alle er imod mig:
At jeg er noget vigtigt, noget guddommeligt!
Dermed er der et håb og en mening med livet igen:
Jeg kan vinde over det!
Psykosens cyklus:
Man bliver forfulgt, det er smertefuldt.
Man er noget stort, man begynder at opbygge et håb om at vinde. Man er SIKKER på at nu bliver man fri! Dette er ofte knyttet til bestemte begivenheders indtræffen.
Når begivenhederne ikke indtræffer kommer desillusioneringen og håbløsheden og meningsløsheden igen. Dette er den mest fortvivlende del af cyklussen!
Der er så to muligheder: 1. indrømme at man tog fejl. 2. Blive ved med at lyve over for sig selv. Fordelen ved 2 er at man opretholder et håb og en mening man ellers ikke ville have. For at gøre det må man igen finde en forklaring på at frelsen ikke kom. Dette er så at det onde var mere mægtigt end antaget. Dermed bliver man også selv nødt til at være yderligere guddommelig for at man kan vinde!
På den måde opstår en kold krig mellem det gode og det onde der hele tiden optrapper.
Psykosens yderste konsekvens – de to poler:
Den yderste konsekvens af den kolde krig er den ultimative opdeling i godt og ondt.
”Helvede er gentagelsen”
Den yderste grænse for det onde er en oplevelse af et evigt helvede uden nogen mulighed for at undslippe. (Jvf. ”Jøden”)
”Ubetinget af universet”
Den yderste grænse for den ultimative guddommelighed er at være ubetinget af alt i universet ligesom Buddha, så kan i bare komme an!
Jeg oplevede begge af disse uforenelige modsætninger.
At vinde i psykosen:
De ydre grænser var nået, psykosen udspillet, igen mulighed for at gøre det værre eller bedre.
På en måde vandt jeg i psykosen, da det positive, den ultimative urørlighed begyndte at fylde mere og mere. På den måde begyndte det negative at betyde mindre og mindre, og fokus kunne flyttes til verden udenfor igen. Dette medførte sygdomserkendelsen, men også andre faktorer spillede ind på denne, bl.a. følelsen af et valg.
At tabe i psykosen:
Den mulighed er der vel også, en konstant psykose med dyb armod. Jeg har dog en personlig tro på at alle kan komme ud af dette selvbedragelsens helvede